mandag den 19. maj 2014

Tur til Brejning

17. maj 2014.

Så kom vi endelig afsted i bededagsferien. Vi havde dog kun tid til at sejle fra lørdag til søndag.

I tiden siden sidst, har jeg været en tur ved Æbelø. Dels for at prøve nogle ting af og dels for bare at ligge for anker og slappe af.
Jeg har også arbejdet lidt på mit bage-brød-i-ovnen projekt.
Det er blevet noget bedre, men brødet er stadig klægt i midten!
Jeg har endda købt et stegetermometer som kan klare 250 grader (Hanne tror det kostede 99,95).

Vi kom afsted lørdag kl. 11.30 og den smule vind der var, var imod.
Vi stampede afsted for motor med omkring 6 knob. Der gik ikke lang tid før vi så de første marsvin.
Vi så marsvin omkring 10 gange og det er altid så dejligt.

Sidste år havde vi lidt problemer med, at selvstyreren rystede løs ved længere tids brug. Nu har jeg fundet en anden måde at fastgøre skidtet på, så nu skulle den rigtig afprøves på turen.
Jeg må da også konstatere, at selvstyreren styrer væsentlig bedre end jeg gør i 2 sekundmeter modvind og fladt vand.
Jeg er alt for nysgerrig. Skal lige kigge på naturen, spejde efter marsvin osv.
Selvstyreren holder en næsten ret linie.

På vej ind i Vejle Fjord talte vi om, hvor heldige vi er at have disse farvande at sejle i.
Her er så ubeskriveligt smukt.
Når vi ikke kigger ind på land, sidder vi bare og kigger på havet.
Jeg læste forleden et udsagn:
"At sidde og kigge på vandet er som at kigge ind i flammerne i et bål - man bliver klog af det"

Jeg er flere gange nede for at se om vi tager vand ind. Det varer vist længe før jeg slipper af med det....
Vi tager ikke vand ind. Det er så dejligt.

Vi sejler lidt nordpå, da vi gerne lige vil se nærmere på Rosenvold havn. Det ser hyggeligt ud, den må vi besøge på et tidspunkt.
I det dejlige (men vindfattige vejr) fortsætter vi forbi hotel Vejle Fjord. Et pragtfuldt sted hvor jeg har været på kursus. Det er virkelig et smukt gammelt tuberkulosesanatorie.

Hanne styrer i Vejle Fjord.


Efter sanatoriet sejler vi ned mod Brejning. Denne gang vil vi ligge ved gæstebroen, som er en rund "ø" midt i havnen.
En smart løsning. Her må altid kunne klemmes en ekstra båd ind.
Vi fortøjer til en netop ankommet Granada 31. De er fra Juelsminde og er sammen med et par motorbådssejlere.
Hanne får lavet en meget kunstnerisk fortøjning i havnen. Måske får hun et nyt knob opkaldt efter sig ;)
Hanneknobet

Der er dejlig varmt i havnen og 10 minutter efter vi er gjort fast drejer vinden og pludselig har vi 6 sekundmeter fra øst....!
Det kunne vi godt ha' brugt ude på fjorden.

Vi fejrer ankomsten til den smukke havn med et glas koldt hvidvin i cockpittet. Dejligt.
Vi går en runde på havnen og får betalt de 130 kr. i havnepenge.

Jeg er igen nede for at checke vandindtrængen og oliespild. 
Ingen vand. Et par dråber olie og kølevæske under motoren, men det kan jeg leve med. Et stykke køkkenrulle kunne suge det op.

Efter lidt afslapning i båden går vi en tur op gennem skoven. Her er vanvittigt smukt med mange farver i skoven, men vi opgiver at fotografere det.
Det bør ses gennem øjnene og ikke gennem en kameralinse.

Pludselig er der en lysning midt i skoven hvor der er støbt fundament til nogle bygninger. Vi stopper op og undrer os over hvad det er for et byggeri.
Soklerne ligger lidt tæt hvis det skulle være parcelhuse, så Hanne foreslår det kan være ældreboliger.

I samme øjeblik kommer en storsvedende indfødt jogger løbende på bakken. Hanne spørger straks om han kender til byggeriet, han stopper (sikkert lettet over at blive forstyrret) og fortæller.
Det er nye ældreboliger, som skal erstatte kun 30 år gamle boliger, men de er blevet utidssvarende.
Vi snakker lidt med ham om de Kellerske bygninger.
Tidligere var der jo rigtig mange udviklingshæmmede i Brejning. Man kaldte den nok "åndssvage".
En del af de Kellerske bygninger bruges stadig til udviklingshæmmede, men andre og er også lavet om til almindelig (eksklusive) boliger.

Vores svedende jogger var ikke sådan at slippe af med (han trængte vel til at slentre i vores tempo).
Jeg spurgte hvad de udviklingshæmmede betød for Brejning. Joggeren svarede, at de faktisk var et positivt indslag.
Vi lignede vist store spørgsmålstegn, men han sagde: "Det er et pragtfuldt sted for børnefamilier. Vores børn vokser op med, at der også findes anderledes folk med anderledes vilkår".

Hold da op. Denne slags folk kunne vi måske ønske os flere af!
En flygtning, en udviklingshæmmet, en indvandrer - vores børn må have godt af at se der findes "andre" mennesker.

Nu havde vi fået joggeren i en forkert retning, så han smuttede videre igen. Vi fortsatte ned forbi Comwell.
Det er bare så smukke bygninger. Her har jeg også været på kursus. Pragtfuldt sted.
Jeg havde forsøgt at score nogle pluspoint på Hannekontoen (der er god plads til point) ved at overraske hende med en massage på Comwell, men alt var booket op. Pokkers.

Vi fortsatte ned mod havnen. Det er interessant at se hvordan moderne bygninger er passet ind imellm de Kellerske bygninger. Alt er harmonisk og smukt.
I hele området er der faktisk ikke en eneste bygning, som trænger til en kærlig hånd. Det er virkelig et besøg værd.

Tilbage fra vores gåtur måtte vi lige besøge restaurant Galionen på havnen. Her gjorde et par fadøl godt ;-)
Vi snakkede lidt om, at sidste år kom båden først i vandet på denne dato. I år er vi på vores 2. weekendtur og jeg har fået lavet en masse ting på båden i havnen.

Tilbage i båden tilberedte vi den medbragte gryderet. Det var helt godt.
De folk der havde taget mod os på havnen hyggede meget oppe ved et bord/bænkesæt. De havde vist fået noget stærk mad der skulle skylles ned...!

Aftenhygge i båden hvor vi hurtigt opgav et, nærmest ikke eksisterende, internet.
Jeg lavede dej til morgenbrød og vi krøb tidligt til køjs.

Søndag morgen vågnede jeg ikke helt så tidligt som beregnet, men jeg kastede mig straks over morgenbrødet.
Nu vil jeg droppe formbrødene og i stedet bage boller, det må være nemmere.
Hanne får ordnet sit bad og jeg passer ovnen.
Det er ikke så ligetil (for mig) at bage i en ovn der kun har undervarme.
Jeg får sat 8 boller ind og vender dem efter 15 minutter. Resultatet er ret godt og jeg kan mærke der vælter pluspoint ind på kontoen ;)
Jeg sørger også for at åbne forlugen, så vores venner fra i går kan dufte det nybragte brød.
De har iøvrigt allerede placeret sig ved det samme bord som i går og hæver lystigt de små glas.

Vi spiser morgenmad med teltet nede. Vi er bare i shorts og t-shirt. Det er hammervarmt og dejligt.

Vi daffer en tur rundt på havnen og får talt med søde mennesker i en sejlbåd fra Kolding.
Egentligt havde jeg planlagt en frokost når restauranten åbnede kl. 12, men vi blev enige om at sejle tidligere (vi har jo hjemmebagt brød til frokosten).

Inden vi sejlede ville jeg dog lige fylde den bagbord vandtank. Vi brugte den ikke sidste år, da vi havde en mistanke om, at den lækkede.
Nu havde vi jo konstateret, der ikke var vand i båden, så nu skulle den fyldes.

Da vi lagde fra kl. 11 havde vores venner på broen netop afsluttet morgenmaden og var nu i gang med øl :)

Vinden var svag og (som det plejer) lige imod, så vi sejlede fra den smukke havn for motor.
Vi sejlede dog kun 5 minutter, så så vi det første marsvin. Så er den dag reddet ;)

Det var en smule diset, men varmt. Selv igennem disen er fjorden smuk.
Da vi nærmede os Trelde næs kunne vi se der var lidt vind forude. Vinden var selvfølgelig næsten imod, så vi slog et slag nordpå for at kunne holde sejl op mod Bogense.
Vi beregnede rigtigt. Kort efter Trelde næs kunne vi gå bidevind på bagbord halse og holde Bogense op.
Lige efter Trelde kom et par marsvin op bag påden og blåsede ud. Man får et chok over dette natursyn. Vi så nok marsvin 10 gange på tilbageturen også.
Lige før Bogense hilste en sæl på os et par gange. Man bliver altså så glad i låget over de dyr.

Fra Trelde næs til Bogense svingede vinden mellem 4 og 7,5 sekundmeter og selvstyreren klarede styringen til ug. Jeg slog mig selv på skulderen mange gange for at ha' fået den selvstyrer monteret ordentligt.

Ved den vestlige indsejling til Bogense måtte vi nødtvunget frakoble selvstyrer og pille sejl ned.

Vi gik for motor i havn sammen med andre både. Vi blev sat noget tværs på pladsen, men selv om vores havneprocedure ikke gik som planlagt, var der hverken panik eller råb.

Straks vi havde fortøjret pakkede vi og Hanne tog afsted. Ikke fordi vi var uvenner, men fordi Carina ventede med et skoldkoppeplaget barn.

Jeg stenede og checkede for vandindtrængen.....
Nu havde vi så lige vand i kølsvinet igen! Nu må det være den bagbord vandtank. Vandet er også ferskt.
Ingen bekymring. Tanken må tømmes i morgen.

Det har været en rigtig dejlig weekend. 80 procent af sejladsen har været med selvstyrer,
så vi kan bruge tid på andre ting (holde udkig og holde øje med naturen omkring os).

Nu går der nok et par weekender før vi kan komme på vandet igen.

Lars