Sommerferie 2014 - 3

20. Juli 2014

Vi vågnede til en noget blæsende dag.

Yr.no har da også fået justeret vindhastighederne og lover 12-14 sekundmeter.

Beslutningen om at blive er ikke svær at træffe. Vi ligger jo godt i den dejlige havn.

Vi overvejer at tage den gratis bus til Marstal, men i dag er det Hanne der har ondt i ryggen, så det dropper vi igen.

Jeg går en tur på havnen og ser at Sagitta 35'eren Awerness ligger der. Jeg får en snak med John og Gerda.

De er rigtig søde at snakke med.

Jeg har tidligere set deres båd i Bogense, men der var ingen ombord.

Awerness har været en tur i Caribien for 3 år siden. Deres glimrende rejsebeskrivelse har jeg læst et par gange.

Herefter går jeg hen til det gamle værft og kigger lidt. Man kan komme ind fra kl. 10, så jeg går ned til Hanne og spørger om hun vil med. Det vil hun gerne, så vi daffer derover igen.

Det koster 40 kr. pr. snude at komme ind. Man kan så købe en guidet rundvisning til 10 kr. yderligere.

Det gør vi og køber da også lige en is med.

Chefen bliver hidkaldt og begynder at vise os rundt. Hold da op hvor er det spændende at se og høre om. Han er harmdirrende, da han fortæller hvor katastrofalt få midler DK afsætter til at bevare den danske maritime kulturarv. Det kender jeg jo kun alt for godt fra skonnerten Martha.

De arbejder på at få restaureret den gamle kuldamper Angelo.

Angelo lå og blev forsømt i Norge. Skibet var til salg, men var for dyr for værftet.

Efter nogle år blev værftet igen kontaktet. Nu var Angelo blevet sendt til ophugning i Frederikshavn!

Nordmændene var jo interesseret i at værftet reddede skibet og værftet fik fat i skibet i 11. Time.

Nu var der jo så et problem med at få skibet slæbt hjem, det havde værftet ikke penge til.

Efter nogle dage indvilgede den Norske stat i, at betale for at få Angelo slæbt hjem.

Det er første gang den Norske stat har ydet penge til "eksport" af et skib til et andet land.

Norge kunne se kulturværdien i skibet, det kunne Danmark ikke.

Føj, hvor bør vi skamme os. 

Hvis Danmark ydede beløb der svarer til det norske og svenske, ville mange gamle skibe blive reddet.

Angelo har sejlet som kulfyret passagerskib i sydfynske farvande og kommer til det igen " om 40 millioner".

Angelo er det blot 3 kulfyrede skib der er reddet i Danmark. De andre er passagerdamperen Skjelskør, som jeg har set en del gange. Det andet er den gamle isbryder Bjørn fra Helsingør.

Jeg har haft den glæde at blive inviteret ombord til rundvisning i Bjørn, da restaureringen lige var startet.

Bjørn blev reddet af en flok gamle værftsfolk fra Helsingør værft og fra B&W.

"Lige om lidt" er de væk, de gamle. 

Danmark er åbenbart helt ligeglad med, at ingen kan tage over. 

"Lige om lidt" kan de ikke længere lære fra sig og de gamle håndværk dør ud, så ingen fremover vil kunne redde og restaurere disse nationalklenodier på en autentisk måde.

Jeg er så harmdirrende rasende over, at man ikke får øjnene op for, at historien slutter nu, hvis det officielle Danmark ikke får øjnene op for det.

Vores børn når at få mulighed for at sejle med skonnerten Martha, dampskibet Bjørn og de andre gode skibe der er reddet, men vores børnebørn når det ikke!

Det er skibsfarten der har skabt Danmark og nu lader myndighederne denne enestående mulighed glide fra os.

Jeg skammer mig.

Nå, vi dryssede tilbage til båden igen.

Ved fiskehandleren tog vi lige noget take away med ned til frokost.

Der var kommet en del både ind, men efter ved middagstid kom ingen ind og ingen forlod havnen.

Vinden ligger nu på 14 sekundmeter, det er godt gang i den.

Fra ved middagstid kunne vi høre en hylen på havnen. Det lød som et tågehorn.

Flere sejlere og havnefogeden gik rundt for at se hvor lyden kom fra, men kunne ikke finde det.

Det er ualmindelig træls og konstant. Hvis vi ikke havde 14 sekundmeter, havde vi forladt havnen.

På et tidspunkt gik Hanne op til bageren et stykke oppe i byen. Selv her kunne man høre "tågehornet".

Den gamle sømand- Hanne, sidder og kigger ud over havnen og peger på en Bavaria 50. "Jeg tror det kommer fra ham der".

Hans rullestorsejl er rullet 75 centimeter ud og Hanne mener det fanger vinden og sender den op gennem masten. Lidt som når man puster hen over en flaske.

Sidst på eftermiddagen går vi en rundtur på havnen.

Vi bemærker, at da vi passer Bavariaen, så ændrer hyleriet karakter.

Der er ingen ombord på båden.

Det kommer der lidt senere, så vi går derover.

Der står nogle unge mennesker på dækket og jeg spørger om de ikke gider rulle deres storsejl ind, så den hylen kan stoppe.

Det må være en opgave for skipper mener de.

Han kommer op nedefra og jeg spørger om han ikke kan høre hyleriet. Det kan han godt, men mener ikke det har noget med ham at gøre.

Jeg beder ham så om at rulle storsejlet ind. Det indvilger han så i, noget hovedrystende.

Jeg bliver noget bekymret, da han må bruge 3 forsøg på at lægge tovværket rigtigt om sit selftaking spil.

Endelig får han storsejlet hevet ind- og lyden stopper.

Han ryster stadig på hovedet af os og vi går videre.

Hen på aftenen kommer et par hundeluftende sejlere forbi vores båd, standser op og sige "Det var dejligt det hyleri holdt op". Vi fortæller så, at det er Hanne der har reddet aftenfreden i havnen.

Vi fortæller om den sure sejler i Bavariaen.

De griner og siger det er en udlejningsbåd.

"Vi går sgu over og driller ham" siger den ene.

Vi sidder og holder øje med dem fra båden. De går ganske rigtigt forbi og står og taler lidt med skipper.

Da de kommer tilbage fortæller de, at de sagde til ham, at det var godt han havde fået stoppet det hyleri.

Ja, det havde han da bestemt ikke noget med at gøre svarede han arrigt og hovedrystende.

Mens vi så står og taler med hundelufterne begynder skipperen pludselig at rulle sit el-kabel ind.

Nej, han vil vel ikke sejle nu!

Han har en dansk og en tysk båd udenpå. Skipperne på de 2 både står og taler sammen på dækket.

Det vil være helt uforsvarligt at bede 2 både om, at læge sig ud i bassinet i denne vind.

Enten bliver skipper talt til ro, eller også har de 2 andre skippere nægtet at lægge fra.

Der er en bemærkelsesværdig ro på båden resten af aftenen.


21. juli 2014.

Vi har en langsom morgen og Hanne sover længe (længere end hun plejer).......
Da Hanne er i bad smutter jeg i netto for at handle lidt ind til morgenmad. Ja, jeg kunne faktisk ha' gået øen rundt inden Hanne var færdig med badet.!!

Vi har overvejet en tur med den gratis bus til Marstal, men nu må vi se.

Vores Bianca udenpå skal afsted trods 12-14 sekundmeter ind på siden. Det er et par flinke gutter, som skal tilbage til Svendborg.

Vi aftaler hvordan vi skal holde fra/få den skubbet ud i bassinet.

Jeg skubber fra med bådshagen, men den hænger i Biancaen. I forsøget på at redde bådshagen ryger mine briller af og havner heldigvis på båden. Det ene glas falder dog ud.

Vi må så råbe til skipper at han sejler afsted med vores bådshage og mine briller og et løst glas på dækket!

Han opfatter hurtigt situationen og cirkler nogle gange rundt i bassinet mens de får briller og glas lagt i en pose.

Ved tegnsprog får vi styr på, at jeg skal gå ud på en anden båd, hvor han lige kan glide forbi i medvind og række brillerne over.

Jeg tramper så ud på en X 332, som netop er kommet ind.

Ejeren undrer sig lidt over at få gæster inden fortøjningerne er lagt.

Biancasejleren glider professionelt forbi og rækker tingene over. Dejligt vi fik reddet de briller :-)

Efter morgenmaden sidder vi og stener lidt i båden. Jeg går over omkring det gamle værft og færgehavnen. Det er i dag Claus Holm kommer og tryller med lokale råvarer på værftet.

Jeg får Hanne trukket med og vi går over på værftet. Der er gratis adgang og en tallerken med gourmetspecialiteter koster 40 kr. Sådan en køber vi.
Vi er lige ovre at sludre lidt med Holm. Han er en meget jordnær fyr og nem at snakke med.
Grillen er startet op i værftets store esse. Noget rustikt og hyggeligt.

Vi er nogle af de første der får mad. En fin tallerken med hest, svinekæbe, oksepølse, grillet peberfrugt og courgetter lavet som agurkesalat.

Det var virkelig udsøgt. Det var også en fornøjelse at se Claus Holm, en hjælper og en fra Rise bryggeri stå og hygge sig med at lave mad til os.
Alle arbejdede gratis for at støtte det gode arbejde som det gamle værft laver.
Senere var der også ged og makrel på programmet, men det sprang vi over.
Der var over 300 mennesker til arrangementet, så det må vist kaldes en succes.

Der kom et par søde motorbådsfolk fra Varberg og satte sig ved vores bord. Snakken gik livligt, det var hyggeligt.
De vil sejle til Drejø om et par timer og vi kan give dem nogle godt tips til hvad de skal opleve der på min yndlingsø.

Da vi kommer tilbage til båden falder vi i snak med ham der ligger bag os. Han sejler i en dejlig Colin Archer type.
Den er kun 30 fod, men ser meget rummelig ud, dog med et lidt lille cockpit.
Den søde fyr inviterer os om bord og fortæller han har boet i båden i 7 år.
Den er rigtig fin med mange lækre detaljer. Der er blandt andet en lille fin brændeovn i båden.
Hyggeligt at være om bord, det giver jo nogle flere spørgsmål til det at bo om bord.
Vi er lidt optaget af tanken om at bo om bord hele året på en båd.

Drømme er gratis, nu må vi jo se om det nogensinde bliver til noget.

Herefter slappede vi af i båden og nød den dejlige aften. Vi nød også, at vinden var faldet lidt.


22. juli 2014

Vi vågner igen til en dejlig morgen.
Shorts og t-shirts fra morgenstunden.
Hanne er for en gangs skyld tidligt oppe og efter hendes bad går vi i netto.
Øhhhhh. den åbner først kl. 8 og vi er her allerede 7.40. Vi bliver enige om, at det er nok Hanne venter på den åbner, så jeg går tilbage og gør båden sejlklar.

Vi må vente lidt på at kunne sejle, da vi først lige skal af med en motorbåd udenpå, samt vente på ham bag os sejler ud.
Kl. 8.50 smutter fortøjningerne og jeg tager et par runder i havnen indtil vi har fået styr på fortøjninger og fendere.
Bådene sejler ud som perler på en snor. Havnen bliver nærmest tømt.

Det er virkelig drømmevejr. Sol, blå himmel, 7 sekundmeter fra foran for tværs.
Vi sejler en drømmesejlads. farten er 5,5 til 6,4 knob. Alle klude er oppe og det er skønt.
Ind i mellem frisker vinden lidt og vi får pust på 11 sekundmeter, men det går fint og giver bare mere fart.

Vi må tørt konstatere, at vi sejler fra samtlige andre både........Ja, der var lige en X 79'er.........men det er hurtigt glemt (lille pivhurtige lortebåd)........

Ud for Avernakø tog vi en Bavaria 32 i læen. Det blev han så ked af, at han smed sejlene ;-)

Da vi rundede bøjen ved Lyø smed vi genuaen, men gik stadig 4,5 knob for storsejlet alene på en agten for tværs.

Det er drømmesejlads, hvor vandet alt for hurtigt bliver afløst af land. Vi kunne ha' blevet ved, men vi er også opmærksomme på at komme i havn i ordentlig tid.
Denne sejlads træder ind i vores top 5 over fantastiske sejladser.

Da vi skal ind i Lyø havn ligger der en stor motorbåd midt i bassinet, så vi må lige ligge og vente lidt.
Vi har 10 sekundmeter ind fra siden, så det kræver lige lidt arbejde for motoren.

Vi finder den plads vi havde udset (vi er efterhånden gode til at være koldblodige og ha' overblik. Hanne har et fantastisk blik for ledige pladser).
Vi sejler dybt ind i havnen og kommer fint gennem pælene.
Kl. 11.30 ligger vi fast på Lyø. HELT fast.
Hanne siger vi mangler en god halv meter. Jeg sætter motoren i gear og der sker..........intet.
Vi står på bunden og Hanne og en hjælper må slæbe Josefine det sidste stykke ind til broen.

Nu bliver det spændende at komme herfra i morgen. Håber det bliver højvande for lige nu ligger vi i hvert fald meget stille!

Her til aften, hvor det køler lidt ned, sidder vi og snakker med vores naboer i en Albin.

Det er et ungt par der lige har købt deres første båd.

Han har ikke sejlet før. Hun har sejlet med sin far som barn.

Hendes far er også med for at lære dem at sejle.

Dejligt at sidde og snakke om sejlerdrømme og dejligt, at se unge mennesker købe båd og komme på vandet.

De har bare givet 58.000 kr. for den. Man kan blive billigt sejlende i øjeblikket.

Vi kan tydeligt mærke der er flere både på vandet (og i havnene) end sidste år.

Det er rigtig dejligt, men giver selvfølgelig lidt udfordringer i havnene.

Lyø havn var stopfyldt kl. 12.30

23. juli 2014.

Vi vågnede til endnu en pragtfuld dag.

Morgenmad i et varmt cockpit og afsejling kl 08.15. Vi skulle dog lige bruge noget motorkraft for at komme ud, men vi stod ikke bedre fast, end det kunne lade sig gøre.

Vi kom kun lige uden for havnen før motoren blev stoppet. Straks strøg vi afsted med over 5 knob.

Sådan skal det være :-)

Efter Lyø rev blev vinden mere plat og vi lå og kapsejlede med en tysker.

Lige efter Helnæs mødte vi feltet af Fyn rundt for bevaringsværdige træskibe.

Fedt syn med ca. 40 af disse prægtige skuder.

Vejret var perfekt, men vinden noget ukonstant. Både retning og styrke.

Et par gange måtte vi støtte med 1400 omdrejninger på motoren. På andre tidspunkter holdt vi over 6 knob for sejl.

Hanne får den gode ide, at invitere Carina og Isabella til aftensmad i Middelfart. Ja, de skal så godt nok lige selv købe ind til det!

Lidt før Bågø spiste vi frokost og sejlede herefter kap med en X-119.

På vestsiden af Bågø fik vi nogle gaveldige pust. Det gjorde X'eren 100 meter fra os ikke!

Vinden er meget ukonstant.

Lige før Brandsø støtter vi med motoren, da der slet ikke er vind. 15 minutter efter har vi 11 sekundmeter og rigtig grov sø lige i snuden......ØV.

Det har været en pragtfuld dag indtil nu og den skal da ikke ødelægges af den vind og sø.

Vi gider ikke at ligge og krydse i det her roderi, så genuaen hales ind.

Storsejlet slår i vinden, så det hives også ned.

Hanne sejler langsomt op mod den grove sø mens jeg er oppe for at tøjre storsejlet. En ikke helt ufarlig opgave.

Det er da utroligt der kan rejse sig sådan en lortesø på så kort tid!

Flere andre både omkring os smider også sejlene.

Søerne vasker ind over dækket, så vi må også sætte sprayhood'en igen.

Vi lister over syd for Fønsskov for at få lidt bølge-og vindlæ. Det lykkes fint for os og vi følger 6 meterkurven op langs Fønsskov til Fænøsund.

Da vi ankommer til Middelfart marina står pigerne allerede og venter. Vi finder en fin plads og får lagt til trods kraftig vind fra siden.

Dejligt at få trunterne ombord igen. Vi hygger i båden mens vi også lige får gjort båden klar.

Det var Hanne der gerne ville til Middelfart marina, det var lidt overraskende for mig.

Jeg husker marinaen som et kedeligt sted, men jeg skal jo lige huske på det nok er 30 år siden jeg har været her sidst.

Vi går op for at betale havnepenge og checke forholdene ud.

Der er overraskende mange folk på havnen, her er faktisk ret hyggeligt. 130 kr. i havnepenge er helt ok og så er der nok de flotteste badefaciliteter jeg har set i en marina. Hold da op nogle fine forhold. Det slår jo nærmest de tyske badeforhold.

Der er også en lille grillbar og en restaurant. Der mangler måske lige lidt bedre indkøbsmulighed.

Legepladsen bliver også checket. Den er fin, men vi undrer os noget over, at der er valgt små sten som underlag.

Tilbage i båden hygger vi. Læsejlet, som vi første gang satte op på Lyø bliver sat op igen.

Det er bare sådan en trekantet klud fra Jysk til 80 kr., men udover at give skygge fanger det også vinden.

Jeg sidder i cockpittet med en kold øl og holder øje med omgivelserne i skyggen. Hanne står nede om læ og laver aftensmad på komfuret. Hun er noget rød i ansigtet da hun endelig dukker op med maden.......

Efter aftensmaden skal pigerne tilbage til Bogense, men der går jo ikke så længe før vi ses igen.

Vi er begge lidt matte, så det bliver tidligt til køjs.

24. juli 2014.

Vi vågner til en dejlig morgen, men luften er rigtig fugtig og varm.

Som sædvanligt er det bare på med shorts og t-shirt.

Efter Hanne har været i bad kommer hun tilbage med morgenbrød.

Vi sejler ud af havnen kl. 8.55 og glider stille gennem Fænøsund. Eller stille og stille. Vi har medstrøm på 1,0-1,8 knob. Dejligt :-)

Vi går for motor, da de 7 sekundmeter vind er lige i snuden.

Ved den gamle bro er der noget reperationsarbejde, men åbenbart ingen restriktioner for sejladsen i dag.

Mens vi spiser morgenmad holder vi os midt i bæltet. Her er strømmen stærkest.

Vi sejler 4,2 knob gennem vandet med få omdrejninger på motoren, men 6,0 knob over grunden.

Da vi runder Strib fyr står der de sædvanlige mærkelige strømskæl og tager gevaldigt fat i båden.

Vi går lidt nordpå for bedre at kunne holde Bogense op.

Ud for Røjle klint sætter vi genua og støtter lidt med motoren. Vi futter bare afsted med knapt 5 knob.

Vi nyder selvfølgelig sejladsen og sidder og kigger på landet der ryger forbi, samt på de mange både på vandet.

Om det er fordi vi er på vej hjem ved jeg ikke, men dette stræk fra Strib til Bogense er altså lidt af en transporttur for os.

Da vi nærmer os Bogense kan vi se vi måske alligevel burde ha' sat begge sejl, da alle andre sejlbåde godt kunne holde Bogense op.

Vi har åbenbart været væk for længe, for vi kan ikke helt huske hvor vores plads er!

Vi finder dog ind på pladsen. Det er lidt underligt. Nu er sommerferien forbi.

Det har igen været 3 pragtfulde uger. De dage vi har haft med regn har vi klaret fint. Regnen kom kun i havn og ikke under sejlads.

Vi synes vi har oplevet  mange spændende steder og så meget lækker sejlads.

Vi får gjort båden klar og får pakket tøj og vasketøj sammen.

Carina og Isabella kommer og henter Hanne og Isabella råber "morfar, morfar, morfar" hele vejen ud af broen. Det er da en velkomst der er værd at tage med.

Trunterne kører hjem og jeg får ryddet lidt mere op i båden.

Nu bliver det lidt spændende hvor meget vi får sejlet resten af sæsonnen. Jeg er arbejdsramt fra mandag. hanne har næsten en uges ferie mere.

Mit arbejdsprogtam ser lidt hårdt ud den næste måneds tid, men mon ikke vi kommer afsted på en enkelt weekendtur.

Lars