Ja, nu var det da tydeligt ikke min fødselsdag mere. Jeg vågnede allerede kl. 05.30, da vi lå og huggede i fortøjningerne.
Jeg var lige oppe i cockpittet og sidde. På et tidspunkt viste vindmåleren 17 sekundmeter. Føj hvor det blæste og var koldt.
Lagde mig ned til hende den varme i køjen igen, men fik ikke rigtig sovet mere.
Efter morgenmaden cyklede vi en tur op for at handle.
Vi skal hente min den mindste datter og hendes veninde i Ballen i morgen. Herefter sejler vi nok til Drejø.
Vi har egentlig en holdning om, at lægge så mange penge som muligt på småøerne.
Men når man nu lige har besluttet man skal have grillet mørbrad, så vil det jo være træls hvis øen netop er udgået for mørbrad når vi kommer.
Så vi er lige oppe for at tømme den lokale Føtex. Så mange varer som muligt vil vi dog købe lokalt.
Teenagepiger er jo et travlt folkefærd, så de har kun lige tid til een overnatning før de igen skal afleveres i Ballen.
Når pigerne er afleveret, tager vi nok selv til Marstal, men nu må vi se hvordan vejret ser ud.
Lars
11. juli 2013
Vi var tidligt ude af køjerne. Efter bad og en hyggesnak med vores naboer fra Bogense gled vi ud af havnen.
Det er en af den slags sejladser man drømmer om. Perfekt vejr, sol fra man står op, dog ikke så meget vind som vi kunne ønske.
Vi lagde fra med endnu en perfekt havnemanøvre. Motoren kørte max 3 minutter, så var det op med storsejlet. Ud forbi den nye marina for storsejl og herefter drejede vi østover og satte genuaen.
Der var ikke meget vind til at starte med, vi gik omkring 3 knob.
Vi havde ikke travlt og nød Bjørnø, Fyn og Avernakø omkring os.
Det er bare så vanvittigt smukt at sejle sådan en morgen.
Efter grydeløbet kom der lidt mere vind og sø, nu havde søen jo frit løb lige fra Als.
Vi havde sejlet butterfly (et sejl på hver side) siden Fåborg. Nu kneb det med at holde det, da vinden sprang en del, så vi drejede lidt mere mod Korshavn på Avernakø.
Pludselig kunne vi igen styre mod Store Svelmø og det gik efterhånden med 6 knob i de noget store bølger.
Vinden skiftede utroligt meget trods de efterhånden 10-12 sekundmeter.
Ved Svelmø sejlede vi med butterfly. Få mil senere for halvvind, for at slutte af med bidevind kort før ankomst til Ballen.
Vi gik ind i en forblæst havn og fandt en kongeplads. Langskibs midt i havnen :-)
Broen er lidt faldefærdig, men mon ikke den holder.
Denne sejlads fra Fåborg til Ballen træder ind i top 5 listen over mine bedste sejladser.
Tænk at bruse afsted med den man elsker og nyde en formiddag med de sydfynske øer flyvende om ørerne på os.
Vi ventede en halv times tid, så kom min datter Laura og hendes veninde Amalie.
Dejligt at se de gæve tøser igen. De var ved at være ok efter Roskilde festival!!!
Vi spiste frokost i båden og sejlede derefter ud for motor.
Nu havde vi jo lært, at når dmi og yr.no melder 4 sekundmeter, så lander vi omkring de 12 sekundmeter!
Hvor svært kan det da lige være at lave en vejrudsigt!
Vi sætter kun forsejlet og slæder med 6 knob afsted mod Højesteneløbet. Vi kan dog ikke holde løbet op og må slutte af med at starte motor.
Vel ankommet til Drejø havn, må vi konstatere, at alle pladser er optaget.
Hvad pokker? Her kommer vi midt på eftermiddagen og alt er optaget!!!!!
Vi tager lige en runde og må sejle ud af havnen igen. Et par både har lagt sig på ydermolen, det vil vi også prøve.
Med 8-10 sekundmeters vind fra molen er det dog ikke så ligetil. Vi anråber en sejler, som griber en forfortøjning og straks er vi gjort fast efter endnu en flot havnemanøvre.
Vi får straks foldecyklerne op, så pigerne kan komme ud på den dejlige ø.
Vi sikrer båden med ekstra fortøjninger og spring med gummikødben, men vi ligger uroligt. Når færgerne til Ærøskøbing kommer forbi gynger vi og de andre både forfærdeligt.
Vi er bange for at ødelægge vores sceptre (de stænger som søgelænderet løber igennem), trods det, at vi har hængt alle vore fendere ud mod bolværket.
Da færgerne er væk og der er nogenlunde ro på, går jeg lige op på toilettet.
På vej tilbage ser jeg en lille båd forlade en perfekt plads i havnen.
Der ligger en lille fiskerjolle ved siden af, jeg spørger de 2 gamle fiskere om man godt må ligge der. Det må vi vist gerne......
Jeg spæner ned til Hanne og får hende med på at vi flytter. Det tager ikke mange sekunder at afmontere strømkabel og utallige fortøjninger.
Pludselig kommer der en lille kabinebåd mod havnen. Neeeeeej, den vil snuppe vores plads!
Jeg bakker voldsomt, så Josefine kommer til at ligge på tværs af indsejlingen, så er der ligesom lukket her ;-)
Derefter fuld gas frem og en meget sikker retning over mod den lille flydebro. Hanne har knapt opdaget hvorfor det skulle gå så hurtigt, men ordner som altid fendere og fortøjninger med lynets hast.
Vel fremme ved flydebroen med høj fart, tager en af fiskerne mod trosserne og vupti, så ligger vi her ved kongepladsen på Drejø, mens en lille kabinebåd drejer rundt i bassinet og leder efter plads ;-)
Vi er svært stolte af vores hurtige omstilling.
Det sjove er nu, at pigerne cykler rundt på øen og ikke ved vi er flyttet.
Da de kommer cyklende tilbage og forbi vores nye sted, morer jeg mig lidt. I mellemtiden er der kommet en Maxi 95 ind på vores gamle plads. Jeg hører Laura udbryde "fuck, det er da ikke vores båd". Inden de bliver for forvirrede, går jeg dog op og forklarer, at vi er flyttet.
De godkender hurtigt den nye plads og i løbet af aftenen flytter alle de andre uden for molen også ind i havnen og ligger i lag. Det var for blæsende og rullende for alle.
Vi går alle op til byen. Det er en dejlig tur på en rigtig dejlig ø.
Her er mange mennesker overalt. Ved købmanden er der nærmest kø, så vi går videre til Gl. Elmegård.
Det er en gård med en fantastisk historie ( søg på gl. Elmegaard Drejø). Den er nu ejet af et par søde søstre.
Da vi ankommer til haven er der måske op til 50 gæster. Hold da op de må have travlt.
Jeg går ind i cafeen sammen med pigerne for at finde ud af hvad vi skal ha'.
Det er en oplevelse at stå i kø. Her er virkelig travlt.
Den ene søster står bag skranken og er ikke så forberedt, men heller ikke på nogen måde febrilsk. Hun klarer det hele på en meget afslappet og sød måde.
En kunde lidt før os skal have en isvaffel. Hun spørger om der skal flødebolle i. "Ja tak" svarer han.
"Hov, vi har ikke flere flødeboller, vil du have guf?"
"Ja tak" svarer kunden.
"Hov, vi har ikke mere guf, vil du have en after eight i stedet for?" Spørger hun.
"Ja tak" siger kunden og går derfra med et smil og en isvaffel med en after eight stikkende op i toppen.
Næste kunde skal betale med dankort. "Øjeblik, der er ikke så god forbindelse!" Kvidrer hun.
Terminalen bliver holdt op i et åbent vindue. "Sådan, der er ikke så god forbindelse på grund af stråtaget"
Alle i køen står med et smil på. Velkommen til udkandtsdanmark.
Trods den kaos der er med bestilling af kaffe og kager, sker det hele med højt humør fra både gæsterne og søstrene.
På vej hjem støtter vi lige købmanden med en rygsækfuld varer.
Tilbage på havnen cykler pigerne straks op for at solbade på teltpladsen og vi begynder at forberede grillmad på vores helt egen bro med eget bord/bænkesæt.
Vi har en rigtig hyggelig aften med de søde piger og lækker grillet svinemørbrad på Cobb grillen.
Efter maden fikses opvasken og kortene findes frem.
Jeg suger som sædvanligt lige 20 liter vand op foran motordyret og mit humør er ikke på toppen!
Pigerne gør klar til kortspil og jeg lokkes med. Det er dog et meget ukendt kortspil de disker op med, det virker som om reglerne laves undervejs. Specielt Hanne er god til at finde nye regler ;-)
Lars
12. juli 2013
Jeg vågnede som sædvanligt tidligt. Allerede kl. 06, men fik dog sovet lidt indtil kl. 7.30.
Så var der kaffe i cockpittet. Hanne dukkede op og skulle i bad (det ordner jeg om aftenen).
Pigerne blev vækket kl. 8.30 og mente, at det trods alt var mere komfortabelt at sove i forkøjen, end i et telt på Roskilde.
Det er sjovt at se når sådan en ø vågner. Færgen er det store holdepunkt.
Efter dejlig morgenmad med pigerne i skibet, er jeg oppe for at se færgen komme ind.
Der kommer mange mennesker til øen og mange skal derfra. Nogle er der også bare for at kigge. Dejligt med lidt liv.
Josefine på kongepladsen i Drejø havn.
Laura skal lige bestille koncertbilletter på nettet inden vi kan tage afsted.
Kl. 10.15 lægger vi fra og sejler ud af havnen for at sætte storsejl. Herefter falder vi af mod den røde bøje til Højestene og sætter genuaen.
Laura og Ærøfærgen.
Vi suser afsted i Højesteneløbet. Da vi når Skarø skal vi skære noget op for at kunne nå Ballen. Vi reber forsejlet lidt og sejler 6 knob med en lille krængning. PRAGTFULDT.
I Ballen er vores langskibsplads ledig igen, så den snupper vi. Atter en perfekt havnemanøvre. Laura klarer fint agterfortøjningen
Da Laura og Amalie er blevet hentet, beslutter vi at sejle videre med det samme og lave noget frokost undervejs.
Som altid aftaler vi fralægningsproceduren inden vi tager afsted.
Vi bliver trykket noget ind mod broen, så aftalen er, at jeg lader agterfortøjningen gå, Hanne skal så slippe forfortøjningen og samtidigt skubbe os fra broen med bådshagen.
Jeg starter motor og slipper min fortøjning. Hanne siger pludselig, at hendes forfortøjning er gået i bekneb på pælen på broen.
Pokkers. Jeg kommer på fordækket og springer i land, tager fortøjningen af pælen og ser mit snit til at skubbe forenden ud inden jeg kommer ombord igen.
Jeg går ned i cockpittet og sætter noget gas på fremad- og vupti, er vi væk fra broen.
Vi drejer 180 grader og jeg hiver forsejlet ud og standser motoren.
Vi glider lydløst ud af havnen for sejl, det er vist ikke så tit de ser det i Ballen.
En havnemanøvre der var tæt at kikse, blev pludselig til noget der så rigtig prof ud.
Da vi så havde sejlet 5 minutter opdagede vi, at vi stadig sejlede med fenderne ude i styrbords side. Ikke så godt......
Det er så pragtfuldt det her. Vi slæder bare afsted. Det går ikke så stærkt, men vi har jo tid nok.
Det er det her jeg har drømt om så mange gange. At sejle i dejligt vejr med hende jeg elsker og vise hende det sydfynske øhav. Vi glider forbi Skarø, hvor der tydeligt er festival. Forbi lille hyggelige Hjortø, samt ned forbi Drejø igen.
Bossen styrer forbi Birkholm.
Her går vi så lidt bagbord over og søger ned mod Mørkedyb. Vi taler næsten ikke sammen, men sidder og nyder det betagende syn af Ærø, Langeland, Strynø og ikke mindst den lille perle Birkholm.
Vi har sejlet for sejl hele dagen, med da der mangler 1/2 sømil til Marstal må vi give op og starte jerndyret.
Dagens rute. Drejø, Ballen og Marstal.
Marstal er en meget stor havn, vi skal forbi flere værfter før vi når ned til marinaen.
Vi er inde et par steder for at lede efter plads og finder efterhånden et par stykker at vælge mellem.
Hanne vil gerne ligge ved siden af en Najad!
Vi finder 2 mulige og vælger en dansk nabo fremfor en tysk!
Vi skal lige bakke lidt for at kunne svinge ind i båsen. Så udbryder Hanne. "Nej, der røg en fender i vandet".
Vi udsætter anduvningen og må bakke og cirkle lidt rundt i bassinet. Endelig får vi efter nogle forsøg, får fat i fenderen.
Sådan en forestilling har så den klare fordel, at der står en skov af hænder klar til at modtage fortrosserne ved en, i øvrigt, helt problemfri tillægning. Så nu ligger Hanne ved siden af sin Najad.
Vi sidder og snakker med folkene i Najadden og får et glas hvidvin i båden, før vi tager op og ser på byen.
Jeg er altså vild med Marstal. Den er ikke så pussenusset som Ærøskøbing og er en rigtig sømandsby.
Jeg elsker, at der er værfter og værksteder på havnen, som stadig bliver brugt.
Vi nusser lidt op i den hyggelige by og spørge en flink kvinde på en stige om vej til et indkøbssted.
Vi går igennem gågaden indtil vi når super brugsen. Hold da op, den er godt nok velassorteret. Vi skulle bare have et par småting, men får på forbløffende vis alligevel fyldt rygsækken.
Vi går en anden vej mod havnen. Pludselig udbryder vennespotteren Hanne " Jamen det er jo Jane og Esber".
Det er Hannes venner fra nordsjælland vi lige løb ind i. Utroligt som Hanne kan rende ind i folk vi kender.
Vi taler kun kort med dem, da de er på vej op i byen, men aftaler, at vi vil kigge over i deres båd om aftenen.
Gammel værkstedsbygning i Marstal.
Efter vi har spist går vi over på næste bro og besøger dem i deres dejlige Halberg Rassy 31.
Vi får os en kop øl og et glas vin, samt en masse sejlsnak. Hyggeligt, men vi var trætte og ville gerne tilbage i rimelig tid.
13.juli 2013
Dagen starter kold og ikke med den sol vi ellers er vant til!
Hvad sker der? Vi må endda ha' lange bukser på et par timer i løbet af dagen.
Vi får ordnet morgentingene. Kaffe, bad, morgenmad og ( for mit vedkommende) mere kaffe.
Vi vil egentligt godt op i byen, men vi har lavet en løs aftale med Jane og Esber om, at de skulle forbi og se vores dejlige båd.
Problemet er så lige, at de står sent op- og vi står tidligt op. Så vi sidder og tripper lidt og vil gerne op i byen.
Kl. 10.30 skriver vi til dem, at vi altså gerne vil op i byen og smutter nu.
Vi cykler afsted, nu på nogle andre veje end i går. Jeg befinder mig pludselig langt inde i Carsten Jensens bog " Vi de druknede" og kan næsten se figurerne fra bogen gå rundt i byen. Desværre kan jeg dog ikke komme i tanke om hvilke gader der er nævnt i bogen.
Vi trækker dog ad Skolegade. Den er jeg sikker på er med i bogen.
Vi spørger om vej til turistbureauet og bliver sendt ned mod havnen. Vi cirkler lidt rundt og leder, blot for at finde ud af, at det er flyttet op på biblioteket.
En sød pige tager imod os og vi får en lang snak. Hun bor i Ærøskøbing, men skal jo lovprise Marstal. Det var nok ikke gået for nogle generationer siden!
Talen falder selvfølgelig på Carsten Jensen og naturligvis findes der en folder der hedder "I Carsten Jensens fodspor" om mange af de personer og lokaliteter, som er med i bogen.
Vi taler om forskellen mellem Marstal og Ærøskøbing og jeg skal da lige love for, at jeg blev sat på plads.....
"Ærøskøbing er bestemt ikke pussenusset. Det handler om, at de var så fattige, at de ikke havde råd til at rive ned og bygge nye grimme huse. De havde kun råd til at vedligeholde. Derfor ser byen ud som den gør nu. Ærøskøbing er bestemt autentisk og ikke lavet for turisternes skyld".
Hold da op. Den søde pige nærmer sig det røde felt. Man skal ikke træde en beboer i Ærøskøbing over tæerne.
Jeg lover højt og helligt aldrig mere at kalde Ærøskøbing for pussenusset.
Således beriget, både med forskellige pjecer og en præcisering af hvorfor Ærøskøbing ser ud som den gør, begiver vi os igen ud i den dejlige by.
I gågaden skal Hanne lige tømme en bolsheforretning. Jeg drages af en fortovscafe lige ved siden af kirken.
Sammen med en fadøl sidder jeg og studerer de pjecer vi har fået. Den er spændende den med Carsten Jensen. Jeg må lige hjem og få læst den bog igen.
Hanne har fået tømt butikken og vi futter igen rundt. På forunderlig vis ender vi altid på havnen. Nu er der startet et marked med forskellige lokalt producerede ting. Vi hjælper en venlig dame af med noget æblesaft og honning. Hun har også noget salve, som hun er sikker på vil hjælpe på Hannes hænder.
Nu vil vi lige prøve det nogle dage. Hvis det virker, så må vi sende bud efter nogle flere tuber.
Nu skal vi lige tilbage og tømme rygsækken på båden. Godt vi købte den rygsæk i Haderslev.
Vi skal så lige sidde og stene lidt i cockpittet og lidt efter dukker Jane og Esber op.
Hyggeligt. De kommer ombord og vi falder straks i bådesnak igen. Vi byder på noget, men de takker nej. De skal snart sejle afsted igen.
Vi havde egentligt aftalt, at vi skulle på søfartsmuseet, men hvorfor gøre i dag, hvad man kan udsætte til i morgen!
Vi sidder og spiser sen frokost i båden og der er et vildt leben af ankomne sejlbåde.
Vi er nysgerrige, så det er vi nødt til at se.
Senere overmander rastløsheden mig dog. Jeg smutter afsted på cyklen.
Først langs havnen hvor der er kommet en del store hollandske skonnerter ind. De er ikke interessante ud fra et bevaringsværdigt syn, men dog store og fine.
Jeg må også lige forbi skroget af Bonavista.
Bonavista ligger nu i vandet efter 4 års restaurering af skroget. Skibet er ejet af nationalmuseet og renoveringen fortsætter.
Det er spændende at gå rundt på skibet. Jeg bliver så glad når jeg ser at vi stadig kan lave sådan noget håndværk i Danmark.
Bonavista og værftsområdet er bestemt et besøg værd.
Jeg cykler videre nordud af byen, nu i strid modvind.
Herefter cykler jeg op i gaderne og hjem til båden gennem byen.
Det er for koldt og blæsende til at grille, så vi smider svinet på panden og nyder en af Hannes fremragende salater til.
Da vi har spist, cykler vi hen ad havnen igen. Jeg skal lige vise Hanne de skonnerter.
Da vi kommer hen i den del af havnen kan vi se, at der er kommet flere til. Der er også en på vej mod havn med en mindre hollænder på slæb.
Pludselig bliver der stor aktivitet på og omkring vandet.
Nogle børn ligger og leger i en lille sejljolle midt i bassinet. Skipperen på en af skonnerterne får sat en hurtiggående gummibåd i vandet. Han agerer først børneredder ved at få slæbt børnene i sikkerhed for den store skonnert og den maskinløse båd.
Skonnerten får behændigt smidt trosserne til den mindre båd (vel ca. 15 meter lang) uden for havnen.
Gummibåden agerer nu slæbebåd og får den lille båd skubbet ind i den efterhånden noget hårde blæst.
I mellemtiden har skonnerten fået vendt i den smalle rende uden for havnen.
Den kommer sejlende med fin fart ind i havnen og den meget unge skipper har det store smil på.
Han drøner forbi de skonnerter han skal ligge til udenpå. Drejer hårdt styrbord, bakker lige en enkelt gang kontra.
SÅDAN vender men lige en 45 meter skonnert. Respekt.
2 minutter efter ligger den forsvarligt fortøjret og aftenens underholdning er slut.
Vi skulle egentligt ha' haft en is, men det er for koldt, så vi joller tilbage til Josefine og hygger.
I morgen er der lovet endnu mere blæsevejr, så vi bliver her. Vi mangler jo også søfartsmuseet.
14. juli
Det blæser meget da vi vågner. Det er også koldt, så det er på med de lange bukser.
Der var lovet noget blæsevejr, men slet ikke i disse mængder.
Vi får ordnet vores morgenting og nusset lidt om båden. Midt på formiddagen cykler vi så mod Marstal Søfartsmuseum.
Det er virkelig spændende. Selvfølgelig spændende at se sømandslivet som det foregik, de mange modeller og fotografier, men også spændende at se om livet i Marstal dengang alle konerne var hjemme og ventede på om manden kom hjem. Mange kom ikke hjem!
Så cyklede vi lige en tur rundt i byen igen og handlede lidt og derefter tilbage til båden.
I dette blæsevejr er der ikke mange der forlader havnen. Der kommer dog enkelte både til og selv om det er en meget stor havn, må enkelte sejle afsted igen, da der ikke er flere pladser. Ikke sjovt i 13-16 sekundmeter.
Vi spiser aftensmad i båden og laver ellers ikke andet end at stene og læse bøger..
15. juli 2013.
Selv Hanne er tidligt oppe. Vejrudsigten siger faldende vind og det kan vi godt mærke.
Hanne går i bad og jeg skal lige op i brugsen for at handle lidt mere.
Tilbage på båden går vi stille og roligt i gang med at gøre sejlklar.
Der skal 2 cykler ombord, cockpitteltet skal lægges ned, der skal ordnes skøder og fald, der skal ryddes op og sejlsikres om læ etc.
Vores nabo til bagbord er lige smuttet. Øv, vi skulle ellers ha' brugt hans båd til at holde fast i når vi skulle herfra. Han var dog ved at få knopper af 3 dage i en overfyldt havn, så han ville tidligt afsted til Svendborg.
Jeg tror ikke Hanne ville holde til at sejle, hvis jeg talte til hende, som vores nabo gør til sin kone. Nå, sådan er vi jo forskellige.
Da vi er klar, aftaler vi hvordan vi kommer fra pladsen med 8 sekundmeter ind fra siden.
Aftalen er, at vi holder fast i vores sovende naboer på luv side. Altså i deres båd!
Vi kommer igen perfekt fra havn, vores naboer fra Dragør når lige at vågne og ser vi sejler.
Vi afsejler kl 08.50.
Vi glider stille af sted med 2,5 knob i den store havn. Vi har slet ikke behov for at sejle 5-6 knob som de fleste andre.
Dels synes vi det er tåbeligt at sejle så stærkt i en havn og dels skal vi lige ha' det sidste af Marstal med.
Da næsten ingen forlod havnen i går, skal halvdelen af havnen afsted i dag. Hold da op der er mange sejlbåde på vandet.
De lovede 6-7 sekundmeter er nu 8-10 sekundmeter.
Vi hiver et forsejl ud og sejler med 5-6 knob mod Strynø og Rudkøbing.
Den vind der skulle løje lidt stiger nu til 10-14 sekundmeter.
Vi ruller i store medløbende søer og Hanne laver morgenmad undervejs.
Herligt med lidt medvind og store søer, men man skal godt nok være over rattet, så Hanne vælger at nurse mig og slippe for rortjansen.
Da vi stryger forbi Strynø med 6 knob falder søen lidt men vi sejler lige så stærkt.
Vi har taget nogle skalpe undervejs, vi stryger afsted. Specielt en stor Bavaria fik vi sat så eftertrykkeligt agterud.
Da søen er faldet lidt tager Hanne lige rattet, så jeg kan komme på toilet og få strukket benene lidt.
Da vi er forbi Strynø kommer søen dog igen og jeg overtager.
På vej mod Rudkøbing kommer der virkelig mange både. Både imod os og med os. Det ser ud til at Marstal havn er helt tømt for lystbåde, der er en lang hale af sejlbåde efter os.
Da vi nærmer os Rudkøbing ruller vi lidt ind for forsejlet og vi logger op til 7,2 knob. Fed sejlads.
Vi sejler under broen med 6,5 knob mellem en masse andre sejlbåde. Her skal lige holdes godt udkig.
Vi skærer op mod svendborgsund og kan næsten holde bøjen oppe.
Vi måler 15,5 sekundmeter. Føj hvor det blæser. Vi sejler i den grad vand på dækket og vi krænger en del, men vi synes begge det er fint.
Lige inden indgangen til sundet bjærger vi dog forsejlet og starter motor.
Vi kunne godt ha' fortsat lidt endnu, men med kun et forsejl oppe og meget springende vind, er det en hård belastning for riggen.
Vi fortsætter for motor og 1 knobs modstrøm gennem sundet.
Vi nyder Gambøt og Troense. Der er mange mondæne villaer. Da vi drejer ved Troense, ser det nærmest ud til vi skal sejle ind i en skov.
Jeg har været her mange gange før, men det er nyt for Hanne- og hun nyder det.
Vi sejler forbi Svendborg og videre til Vindeby.
Vi har haft travlt med at kigge, så vi er slet ikke klar med fendere og fortøjninger, men vi kommer nu fint på plads i den første frie plads vi så.
Vi skal lige lande lidt oven på en super sejlads med 6 knob i snit, men også en lidt anstrengende sejlads i store søer og meget springende vind.
Vi går op til det hyggelige klubhus og får betalt havnepenge.
Vi så lige der er en slagter her, så Hanne vil gå efter noget lækkert pålæg mens jeg koger æg.
Hanne kommer dog tilbage med uforrettet sag, da slagteren har lukket om mandagen. Nå! Det er åbenbart mandag i dag!
Pyt. Vi laver da bare forsinket frokost af det friske rugbrød fra Marstal, vores pålæg og de nykogte æg.
Efter frokosten får Hanne ny energi og vil gå til brugsen. Jeg slapper af og stener i båden.
Herefter var der bare hygge og aftensmad i båden.
Resultatet af vores kortspil taler vi ikke højt om........!
Lars
Lars
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar